Tidlig Opsporing er en app til smartphones og tablets, som indeholder værktøjer til brug for systematisk tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring hos den ældre medicinske patient. Værktøjernes primære formål er - via en tidlig indsats - at forebygge, at den ældre medicinske patient får behov for sygehusindlæggelse. De 9 værktøjer i Tidlig Opsporing er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.
Tidlig Opsporing er tiltænkt medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og plejecentre i alle landets kommuner. Værktøjer Tidlig Opsporing indeholer følgende værktøjer:
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn:
‣Hold hjulet i gang
‣Ændringsskemaet
‣Triagemodellen
‣Vitale parametre
‣Mini Geriatrisk Depressionskala (Mini Geriatric Depression Scale)
‣Smertevurderingsskala (Verbal Ranking Scale)
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau
‣Stoletest
‣Gangtest
Værktøj til systematisk identifikation af underernæring:
‣Ernæringsvurderingsskemaet (EVS).
Logbogen og Huskelisten
"Version 2.0 indeholder funktionerne huskelisten og logbogen. Logbogen giver et overblik over dagens udførte aktiviteter i appen Tidlig Opsporing for alle de besøgte borgere. Hermed får du som bruger et samlet overblik over, hvilke informationer der skal deles med dine kollegaer og evt. overføres til omsorgsjournalen."
Fejlrettelser i version 2.01 omfatter blandt andet:
Ændringsskema: Markering af forskelle mellem habitualtilstand og ændringer i Ændringsskemaet er tilføjet
Smertevurderingsskala: Klokkeslæt for oprettelse af registrering er tilføjet i Smerteoverblikket, så det er tydeligt, hvilken registrering, der er den nyeste
Vitale parametre: Klokkeslæt for oprettelse af registrering er tilføjet i Udviklingsoverblikket, så det er tydeligt, hvilken registrering, der er den nyeste
Vitale parametre: Enheden for blodsukker er rettet til mmol/l
Hjulet: Rækkefølgen af enkelte opmærksomhedspunkter er tilrettet, så de svarer til rækkefølgen i papirudgaven af Hold hjulet i gang
EVS: Tydligere visuel adskillelse mellem “Vurdering af Spisevaner” og ”Vurdering af ernæringstilstand”